Angst: Når kroppen siger fare - selv når der ikke er nogen

Du vågner om morgenen med hjertebanken. Eller mærker pludselig en uro, du ikke kan forklare. Tankerne kører, maven snører sig sammen, og en del af dig vil bare væk - væk fra situationen, væk fra følelsen.

Måske ved du godt, at der ikke er noget farligt. Og alligevel føles det, som om alarmen går.

Sådan føles angst. Ikke som noget, du tænker dig frem til - men som noget, der overtager både krop og sind.

Hvad er angst egentlig?

Angst er en naturlig del af menneskets biologiske overlevelsessystem. Den er kroppens måde at sige: "Der er fare på færde - gør noget!"

Men når alarmen går, uden at der reelt er fare, bliver angst en belastning frem for en beskyttelse. Så begynder den at fylde - og måske styre.

Angst er ikke bare "at være bange". Det er en overaktiveret alarm - og det føles virkeligt, selv når det ikke er farligt.

Hvordan mærkes angst?

Angst kan se meget forskellig ud fra person til person - og den kan vise sig både fysisk, mentalt og adfærdsmæssigt.

Mange, der lever med angst, siger: "Jeg er træt af at være på vagt hele tiden."

Forskellige former for angst

Angst er ikke én ting - der findes flere typer, som hver har deres mønstre:

Fælles for dem alle er, at angsten begrænser livet - og at der findes hjælp.

Hvordan kan terapi hjælpe mod angst?

Angst er en af de mest veldokumenterede grunde til at opsøge psykolog - og der findes flere veje, der virker.

Handlingsorienteret terapi (f.eks. Kognitiv adfærdsterapi, Metakognitiv terapi)

Her arbejder man med at:

Eksempel: Hvis du har social angst, kan du gradvist øve dig i at tale i små grupper - samtidig med at du arbejder med tankerne bag ("de synes jeg er kedelig").

Indsigtsorienteret terapi (f.eks. psykodynamisk terapi)

Her handler det om at:

Eksempel: Hvis angsten opstår i relationer, kan du undersøge tidligere oplevelser med kritik, afvisning eller kontrol - og hvordan de stadig påvirker dig.

Kombineret tilgang (f.eks. ACT, MBKT)

Her arbejder man med:

Eksempel: Du lærer at sige: "Der er angst - og jeg kan godt tage det her skridt alligevel."

Hvad virker bedst?

Der findes ikke én metode, der virker for alle - men der findes en metode, der virker for dig.

Overvej:

• Vil du have konkrete redskaber nu - eller forstå dig selv dybere?
• Foretrækker du struktur og mål - eller åbenhed og refleksion?
• Har du prøvet terapi før - og hvad virkede (eller virkede ikke)?

Det vigtigste er ikke metoden - men at du føler dig tryg og mødt af din psykolog.

Eksempel på forskellige terapistile ved angst

Situation: Du oplever angst ved at gå i supermarkedet.

Er du klar til at tage det første skridt?

Angst kan få dit liv til at føles mindre - men med den rette hjælp kan du genvinde friheden. Du behøver ikke kæmpe alene.

På Mindmatch kan du:

Angst kan være larmende - men din vilje til at møde den er stærkere. Du behøver ikke være fri for angst for at leve et liv med mening. Du skal bare have en vej gennem den.

Klar til at få hjælp til din angst?

Tag testen og find en psykolog, der passer til dig - både menneskeligt og fagligt.

Ofte stillede spørgsmål om angst

Hvad er forskellen på normal bekymring og angst?

Normal bekymring er proportional med situationen og forsvinder, når problemet er løst. Angst er en overreaktion der fortsætter, selv når der ikke er reel fare. Den påvirker din hverdag, søvn, arbejde og relationer. Hvis bekymringer fylder så meget, at de begrænser dit liv, er det tid til at søge hjælp.

Kan angst forsvinde af sig selv?

Mindre angst kan aftage over tid, men ubehandlet angst har ofte tendens til at blive værre eller brede sig til flere områder af livet. Jo længere du venter, jo mere kan undgåelsesmønstre sætte sig fast. Heldigvis responderer angst godt på behandling - og det er aldrig for sent at få hjælp.

Hvilken behandling virker bedst ved angst?

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den mest veldokumenterede behandling for angstlidelser, med succes hos 60-80% af klienter. ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og metakognitiv terapi kan også være effektive. I nogle tilfælde kombineres terapi med medicin. Det vigtigste er at finde en metode og en psykolog, der passer til dig.

Hvor kan jeg få hjælp til angst i Aalborg?

I Aalborg er der mange psykologer der specialiserer sig i angstbehandling. Gennem Mindmatch kan du blive matchet med psykologer i Aalborg-området der har erfaring med netop din type angst - hvad enten det er social angst, panikangst, generaliseret angst eller fobier. Du kan vælge mellem fysiske sessioner eller onlineterapi.

Hvor lang tid tager det at komme af med angst?

Det varierer fra person til person. Med kognitiv adfærdsterapi ser mange forbedringer efter 6-12 sessioner, mens et fuldt forløb typisk varer 12-20 sessioner. Det handler ikke nødvendigvis om at fjerne al angst, men om at lære at håndtere den, så den ikke styrer dit liv.

Skal jeg tage medicin for min angst?

Det afhænger af sværhedsgraden. Ved mild til moderat angst er terapi ofte tilstrækkeligt og foretrækkes, da det giver langsigtede færdigheder. Ved svær angst kan medicin (som SSRI'er) kombineret med terapi være gavnligt. Tal med din læge eller psykolog om, hvad der er bedst for dig.

Hvad kan jeg selv gøre ved angst?

Du kan lære åndedrætstekniker, praktisere mindfulness, bevæge dig regelmæssigt og reducere koffein og alkohol. Men hvis angsten begrænser dit liv, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Selvhjælp er et godt supplement - ikke en erstatning for terapi, når du har brug for det.

Er angst farligt eller skadeligt for kroppen?

Angst føles voldsomt, men panikangst er ikke farligt - selvom det føles som om hjertet stopper eller du dør. Langvarig, kronisk angst kan dog påvirke dit immunforsvar, søvn og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at få hjælp før det bliver en langvarig belastning.