Find dit ideelle terapeutiske match

Vores videnskabelige tilgang sikrer, at du ikke bare bliver matchet med en hvilken som helst psykolog, men med den, der bedst forstår dig, og den terapiform der passer bedst til dine behov.

Forskningen bag Mindmatch

Mindmatch er til dig, der er i tvivl om, hvilken slags behandling du skal vælge. Vores system er bygget på omfattende data fra psykologisk forskning, der viser, hvilket slags behandlingsforløb der vil være mest ideelt for hvilke slags personer. Forskning viser, at et hensigtsmæssigt match mellem klient og terapeut kan fordoble sandsynligheden for et positivt udfald

Personlighed i fokus

Vores og forskningens grundlag er rammeværket ‘Big Five’, som er det mest nøjagtige værktøj til at måle menneskers personlighed. Big Five bruges af psykologer verden over og består af fem centrale personlighedstræk: åbenhed, samvittighedsfuldhed, udadvendthed, venlighed og følelsesmæssig stabilitet. Mindmatch forsøger ambitiøst at viderebygge på denne forskning ved at give alle fri mulighed for at blive matchet med det terapiforløb, der ifølge dine unikke karakteristika vil være mest ideelt for dig. 

Udledning af dine præferencer

Ved at udfylde en kort online test kan vores AI-system analysere dine personlighedstræk og symptomer og omdanne denne data til et bud på dine præferencer, for herefter at hjælpe dig med at vælge det mest ideelle terapiforløb. Testen tilpasses dynamisk dine svar, så du kun besvarer relevante spørgsmål. Herefter genererer systemet en liste over de mest passende terapeuter baseret på din unikke profil. Du kan derefter læse mere om hver terapeut og booke en session direkte gennem platformen, hvilket gør hele processen enkel og transparent.

Vi forsøger at se det hele menneske

Mindmatch anvender en holistisk tilgang til matching. Denne tilgang anerkender, at effektiv terapi kræver mere end blot en overfladisk forståelse af klientens profil eller se mennesker som diagnoser. I stedet integrerer Mindmatch så mange relevante faktorer som muligt, der tilsammen giver en dybere og mere omfattende forståelse af dine behov.

En god start på din terapeutiske rejse

Dine personlige præferencer, hvordan du har det, og dine tidligere oplevelser med terapi spiller alt sammen en stor rolle i vores matching-proces. Derfor kommer vores test hele vejen rundt, og dækker alle de vigtigste faktorer når det kommer til at finde den rigtige hjælp.

Det har to fordele: at du bliver hørt - og at din behandler kan komme hurtigere i gang med den rigtige behandling

Ofte stillede spørgsmål

Vi kan ikke garantere, at vi med 100% sikkerhed kan finde den rigtige psykolog til dig. Vi bruger dog en algoritme til at matche dig med de psykologer, der bedst passer til dine behov og præferencer. Vi arbejder også tæt sammen med vores psykologer og sørger for at evaluere deres ekspertise og erfaring regelmæssigt, så vi kan give dig de bedste mulige valgmuligheder.

Vi bruger de oplysninger du giver os omkring din demografi, udfordring, personlighed og præferencer og kombinerer dem med moderne psykologisk forskning for at estimere dine præferencer. Vi baserer vores antagelser på personer der minder om dig, og hvordan deres terapi præferencer er. Dertil finjusterer vi løbende vores system med feedback fra klienter der har været til psykolog.

Vi behandler dine personlige oplysninger fortroligt og overholder gældende databeskyttelseslovgivning. Vi vil aldrig dele dine oplysninger med tredjeparter uden din tilladelse. Vi bruger udelukkende din information til at forbedre vores platform og give dig bedre psykologmatches. Det betyder også, at vi ikke deler dine svar med forsikringsselskaber eller pensionsselskaber, men at din data alene vil blive anvendt til at forbedre Mindmatch.

Dine svar vil kun blive set i annonymiseret form af vores psykologer og det interne team, der administrerer platformen. Vi vil aldrig dele dine svar med tredjeparter uden din tilladelse. Vi behandler dine svar fortroligt og vil kun bruge dem til at forbedre vores algoritme og matche dig bedre med psykologer i fremtiden. Dine svar bliver annonymiseret således at de ikke hænger sammen med nogle identificerende oplysninger såsom navn, e-mail eller IP-adresse. Det er kun hvis du ønsker at dele dine svar med eksempelvis din psykolog, at disse oplysninger bliver delt.

Vores system inddrager ventetid i beregningen når vi skal anebefale relevante psykologer. Systemet prøver så vidt muligt at opnå en balance mellem det idelle match og praktiske omstændigheder såsom ventetid. Du har også selv mulighed for at sortere dine matches ud fra ventetid og vælge ud fra disse. For at kunne opnå den korteste ventetid kan det også være en fordel at prøve online-terapi da dette åbner op for psykologer udenfor dit geografiske område.

Det er fuldstændig op til dig at vælge din psykolog. Mindmatch er blot et værktøj der hjælper dig med at få overblik over dine muligheder, samt at få indblik i psykologerne der muligvis har højere chance for at passe bedre til dig og din situation.